










 |
Det er et varieret område med mange muligheder, her beskrives den del af
området som er længere væk fra Port Grimaud, nærområdet er beskrevet
under afsnittet Sydfrankrig.
De fleste cykelture i området er fra før jeg fik min 1.Garmin
Kløfterne
Verdon (ca. 70 km fra Port Grimaud)
Når man kommer fra
Port Grimaud, vil man komme op til byen Comps-s-Artuby. Det er herfra turen
starter, der køres til venstre
indtil man kommer til vejekrydset D90/D71. Der startes i 1001 m højde og køres venstre om. Der
startes med en nedkørsel til Pont de l'Artuby på 891m, turen går gennem
flere tunneller op til Falaise des Cavaliers på 935m og herefter ned igen til
Cote på 800 m. Herefter der en klatretur på ca. 9 km op til Fontaine de
Vaumale på 1201m (turen højeste punkt), man belønnes med en 12 km lang
nedkørsel. Kort efter Aiguines kommer man ned til vejkrydset D19/ D957 her
drejes til højre og køres langs med søen Lac deSainte-Croix-de-Verdon, her er
flere fine badesteder. Ved næste kryds drejes mod højre ad D952 (medmindre
man vil gøre et ophold i byen Moustiers-S.T.) Man er nu i 661 m højde og
begynder en ny klatretur ca. 10 km, først op til col d'Olivier og herfra videre
op til Col d'Ayen på 1032m. Nu er der 7 km ned og en lille stigning på 3 km og
man er på Pont-Sublime 783m, nok turens mest spektakulære udsigtspunkt. Nu er
der 6 km ned til Pont de-Soleils 652 m, herefter kun 8 km klatretur op til
udgangspunktet (1001m) I alt en tur på 88 Km og 1755 højdemeter
Nice - Cannes - Grasse |