Sydfrankrig
Var
Alperne
Sportshjertet
Harzen
Garmin
Odense
Pulsur
Effekt
Sommerhus
Bjerge
Programmer

Sportshjertet Fysiologi

Hjertet er det vigtigste organ når det gælder fysisk præstation. Fysisk aktivitet af et vist niveau vil derfor påvirke hjerte så der sker en adaption til til den ydelse det skal præstere. Flere af de ændringer der sker i hjertet er meget lig mange de ændringer der ses ved forskellige hjertesygdomme. det kan derfor være svært i mange tilfælde at vurdere om der er tale om en sygdom eller en normal fysisk reaktion. Læger som ikke er bekendte med sportsrelatere reaktioner fejltolker ofte sportshjerter med sygdomme, det er derfor vigtigt at få en vurdering fra en sportskyndig læge.

Det er vigtigt af få klarlagt om der er en egentligt hjertesygdom eller ej. Store undersøgelserne har nemlig vist at der er en 3 gange højere dødelighed hos personer som dyrker sport, og jo ældre maner jo større er risikoen. Den er således 4 gange højere hvis man er 50 år end hvis man er 20 år. Undersøgelserne viser samtidigt at det kun er hos personer hvor man kan påvise en hjertesygdom at der er en højere dødelighed. Problematikken er dels at mange har en hjertesygdom uden at vide det og dels at adskille sygdom og træningseffekt.

Der kræver minimum 3 timers træning om ugen i 3-6 måneder for at kunne se forandringer i hjertet forårsaget af træning, og betydelig mere hvis man skal se forandringer som kan forveksles med sygdomme. Det er forskelligt hvordan hjerte påvirkes ved forskellige sportsgrene, og arvelige faktorer har også en betydning. det som primært sker et at hjertemusklen vokser (præcis som andre muskler i kroppen når de udsættes for træning). Hvis styrkebetonet sport som vægtløftning, bodybuilding, svømning osv. ses en fortykkelse af  muskulaturen i hjertevæggen uden at hjertets diameter øges mens det ved langdistanceløb hovedsaligt er hjertets diameter der øges uden nogen ændring i vægtykkelsen. Ved cykling sker der både en forøgelse af vægtykkelse og hjertets diameter. Der opstår også en ændring i hjertets funktion, hjertets sammentrækning når blodet pumpes ud af hjertet består både af en koncentrisk og lændegående bevægelse, hjertespidsen (apex) bevæger sig stort ikke. Ved sportshjertet ses ingen ændring i hjertets koncentriske bevægelse, men derimod ses en øget hastighed af hjertes længdegående bevægelse. Den procentvise mængde blod som pumpes ud pr slag forbliver uændret, men hjertets diameter vokser i forbindelse med fysisk belastning og væggen bliver tyndere, dette bevirker at et den reelle volumen pr hjerteslag øges. Træning bevirker også at hjertes elasticitet øges (diastoliske funktion bedres), normalt sker der en aldersbetinget ændring, med nedsat elasticitet jo ældre man bliver. dette sker også for atleter, men i mindre udstrækning, således at en veltrænet 50 åring har stort set samme elasticitet i hjerte som en utrænet 30 åring. At hjertet bliver mere elastisk bevirker at hjertet bedre kan fylde sit volumen op ved høj puls, og dermed opretholde en god blodtilførsel selv under hård fysisk belastning. Hvis man udsættes for langvarig hård træning sker der også en adaption i hjertet, således at hjertet ikke udtrættes så meget. Ved langvarig fysisk belastning vil et hjerte som ikke er trænet op til udholdenhed udvikle et udtrætningsfænomen, som dog er reversibelt, men som uden tvivl giver en forringet præstation. Ved vores egne undersøgelser i forbindelse med EM i triatlon så vi dette fænomen, se neden for. Man må derfor konkludere at skal man udføre langvarige præstationer skal man også træne lange pas. Det er ikke tilstrækkeligt at have en god kondition hvis man skal træne langt. Undersøgelser foretaget af Whyte viser at man skal holde pulsen under sin anaerobe tærskel ved langdistance sport, hvis man vil undgå udtrætning af hjertet

Hjertets elektriske system påvirkes også ved træning. Hjertet styres normalt fra sinusknuden som sender impulser ned igennem forkammer herfra ledes de videre ned til hjertet kammer gennem den såkaldte AV-knude. Den rytme som styres fra sinusknuden er hjertets normale rytme og kaldes sinusrytme og kan måles som pulsen. frekvensen er normalt på 60-70 slag i minuttet i hvile og stiger ved aktivitet. Hos sportstrænede personer er hvilepulsen ofte 40-50 og om natten hos 65% helt ned til 30. Nogle personer er meget følsomme for træningseffekt og disse personer kan få endnu kraftigere påvirkning af det elektriske system. Hos disse individer vil man se påvirkning af AV-knuden. Det kan ses på et hjertekardiogram og giver en forsinket elektrisk impuls ned til hjertets kammer. Lettere grad af påvirkning af AV-knuden er ufarlig og ses hos 10-15% af elite idrættere. Sværere grader af påvirkning ses sjældent, men skal altid undersøges af hjertelæge, er der tegn på hjertesygdom skal der behandles med pacemaker, hvilket normalt ikke er nødvendigt ved sportsudløst fænomen.

Rytmeforstyrrelse som starter i hjertes forkammer er hyppige, og kan selvfølgelig også forekomme ved personer som dyrker idræt. De hyppigste rytmeforstyrrelser hos yngre kaldes supraventrikulære arytmier og starter ofte i AV-knuden, hos ældre er det mere almindeligt med atrieflimren som starter i hjertes forkammer. Der er samme hyppighed af disse rytmeforstyrrelser hos idrætsudøvere som hos andre. Det drejer som om ufarlige rytmeforstyrrelser, som dog nogen gange kan give betydelige gener i form af hjertebanken, svimmelhed og nedsat fysisk præstation. Har man rytmeforstyrrelser bør man undersøges af en hjertelæge for at sikre at man ikke har en hjertesygdom som udløser rytmeforstyrrelserne. Det kan være nødvendigt med behandling, og der bør i så fald tages hensyn til at man dyrker idræt, det er derfor af betydning at hjertelægen har specialviden om idræt.

Rytmeforstyrrelser kan også udgå fra hjertets kammer. Det hyppigste er at hjerte slår nogle ekstraslag, det sker hos alle mennesker, og det normale er ca. 200 ekstraslag pr/dg. Ved sportshjerte ses hyppigere ekstraslag ofte 500-1000 pr/døgn. Længerevarende rytmeforstyrrelser udgående fra hjertes kammer ses normalt ikke hos raske personer, men hos elite idrætsudøvere ses ofte rytmeforstyrrelser fra hjertets kammer på 5-30 sekunder, som led i det almindelige sportshjerte. Længerevarende rytmeforstyrrelser fra hjertets kammer kan være farligt og skal altid undersøges at en hjertelæge, og man bør holde pause med sin idræt indtil det er fastslået om man har en hjertesygdom. Længerevarende rytmeforstyrrelser fra hjertets kammer kan være en forløbere for hjerteflimmer som leder til hjertestop og evt. død. Når idrætsudøvere dør under sportsudøvelse skyldes det ofte hjerteflimmer udløst af en hjertesygdom som ikke er erkendt.

Ud over muskulatur og et elektrisk system er der i hjerte også nogle klapper som som åbner og lukker således at blodstrømmen ledes den rigtige vej. Man kan også få sygdomme i hjertes klapper, både medfødte og erhvervede pga. af f.eks. forkalkning. Klapsygdomme opdages stort set altid ved at lægen lytter på hjerte med et stetoskop og hører et mislyd. Hvis der er mistanke om en hjerteklap sygdom, skal man altid undersøges af en hjertelæge som kan foretage en hjerteskanning. Indtil undersøgelsen er foretaget bør man afholde sig fra idræt, idet nogle klapsygdomme kan være alvorlige og kræve at der tages forholdsregler eller måske kræve behandling med hjerteoperation

Er det farligt at dyrke ekstrem udholdenhedsidræt ?

I forbindelse med forskellige former for langvarige ekstreme udholdenhedssport har der fra flere flere sider været påstået at det er skadeligt ja måske endda farligt for ens helbred. Der er lavet videnskabelige undersøgelser ved flere tilfælde som mener at de kan påvise en skade på hjertet. Ved motionscykelløbet "race across the Alps", ved Hawaii triatlon, ved Boston Maraton og enkelte andre stævner er der foretaget undersøgelse på deltagerne for at se om der opstår skader på hjertet. der er dels taget blodprøver for at se om der kommer små skader på hjerte af samme type som ses ved blodprop i hjerte og dels for at se om der kommer en generelt skade på hjerte med nedsat pumpefunktion. Blodprøverne er suppleret med hjerteskanninger for at se på hjertes funktion før og efter præstationen. I alle undersøgelserne har man konkluderet at der er tegn på skadelig påvirkning af hjertet. Andre forskere har stillet spørgsmål ved dette bl.a. canadiske undersøgelser på 100 km "bjergløbere", har ikke kunne påvise samme skadeeffekt.

For at undersøge fænomenet har jeg sammen med 2 kollegaer undersøgt nogle af deltagerne i EM i triatlon som foregik i Fredericia i aug. 2003. Vi har både taget blodprøver og udført en avanceret form for hjertescanning og vores konklusion er at der ikke er nogen skadepåvirkning på hjertet. Nogle atleter udvikler dog et udtrætning fænomen af hjertet. Disse resultater gælder dog kun for hjerteraske personer: Hvis der i ens nærmeste familie er alvorlig hjertesygdom, tilråder vi at få foretaget en hjerteundersøgelse første gang man planlægger at deltage i en langvarig belastende sportsaktivitet med hård belastning såsom maraton, triatlon, lange cykelløb som Århus-København osv.

Triatlet for løbet med meget høje hastigheder i hjertemuskulaturen, ses som violet, lyseblå og blå farvebånd Samme atlet efter løbet, der se tydelig udtrætning i hjertemuskulaturn, med nu grønne farvebånd. Pumpekraften er tilsyneladene uændret, men hjerte er mindre effektivt.