










 |
Sportshjertet Fysiologi
Hjertet er det vigtigste organ
når det gælder fysisk præstation. Fysisk aktivitet af et vist niveau vil derfor
påvirke hjerte så der sker en adaption til til den ydelse det skal præstere.
Flere af de ændringer der sker i hjertet er meget lig mange de ændringer der ses
ved forskellige hjertesygdomme. det kan derfor være svært i mange tilfælde at
vurdere om der er tale om en sygdom eller en normal fysisk reaktion. Læger som
ikke er bekendte med sportsrelatere reaktioner fejltolker ofte sportshjerter med
sygdomme, det er derfor vigtigt at få en vurdering fra en sportskyndig læge.
Det er vigtigt af få klarlagt om
der er en egentligt hjertesygdom eller ej. Store undersøgelserne har nemlig vist
at der er en 3 gange højere dødelighed hos personer som dyrker sport, og jo
ældre maner jo større er risikoen. Den er således 4 gange højere hvis man er 50
år end hvis man er 20 år. Undersøgelserne viser samtidigt at det kun er hos
personer hvor man kan påvise en hjertesygdom at der er en højere dødelighed.
Problematikken er dels at mange har en hjertesygdom uden at vide det og dels at
adskille sygdom og træningseffekt.
Der kræver minimum 3 timers
træning om ugen i 3-6 måneder for at kunne se forandringer i hjertet forårsaget
af træning, og betydelig mere hvis man skal se forandringer som kan forveksles
med sygdomme. Det er forskelligt hvordan hjerte påvirkes ved forskellige
sportsgrene, og arvelige faktorer har også en betydning. det som primært sker et
at hjertemusklen vokser (præcis som andre muskler i kroppen når de udsættes for
træning). Hvis styrkebetonet sport som vægtløftning, bodybuilding, svømning osv.
ses en fortykkelse af muskulaturen i hjertevæggen uden at hjertets
diameter øges mens det ved langdistanceløb hovedsaligt er hjertets diameter der
øges uden nogen ændring i vægtykkelsen. Ved cykling sker der både en forøgelse
af vægtykkelse og hjertets diameter. Der opstår også en ændring i hjertets
funktion, hjertets sammentrækning når blodet pumpes ud af hjertet består både af
en koncentrisk og lændegående bevægelse, hjertespidsen (apex) bevæger sig stort
ikke. Ved sportshjertet ses ingen ændring i hjertets koncentriske bevægelse, men
derimod ses en øget hastighed af hjertes længdegående bevægelse. Den procentvise
mængde blod som pumpes ud pr slag forbliver uændret, men hjertets diameter
vokser i forbindelse med fysisk belastning og væggen bliver tyndere, dette
bevirker at et den reelle volumen pr hjerteslag øges. Træning bevirker også at
hjertes elasticitet øges (diastoliske funktion bedres), normalt sker der en
aldersbetinget ændring, med nedsat elasticitet jo ældre man bliver. dette sker
også for atleter, men i mindre udstrækning, således at en veltrænet 50 åring har
stort set samme elasticitet i hjerte som en utrænet 30 åring. At hjertet bliver
mere elastisk bevirker at hjertet bedre kan fylde sit volumen op ved høj puls,
og dermed opretholde en god blodtilførsel selv under hård fysisk belastning.
Hvis man udsættes for langvarig hård træning sker der også en adaption i
hjertet, således at hjertet ikke udtrættes så meget. Ved langvarig fysisk
belastning vil et hjerte som ikke er trænet op til udholdenhed udvikle et
udtrætningsfænomen, som dog er reversibelt, men som uden tvivl giver en
forringet præstation. Ved vores egne undersøgelser i forbindelse med EM i
triatlon så vi dette fænomen, se neden for. Man må derfor konkludere at skal man
udføre langvarige præstationer skal man også træne lange pas. Det er ikke
tilstrækkeligt at have en god kondition hvis man skal træne langt. Undersøgelser
foretaget af Whyte viser at man skal holde pulsen under sin anaerobe tærskel ved
langdistance sport, hvis man vil undgå udtrætning af hjertet

Hjertets elektriske system
påvirkes også ved træning. Hjertet styres normalt fra sinusknuden som sender
impulser ned igennem forkammer herfra ledes de videre ned til hjertet kammer
gennem den såkaldte AV-knude. Den rytme som styres fra sinusknuden er hjertets
normale rytme og kaldes sinusrytme og kan måles som pulsen. frekvensen er
normalt på 60-70 slag i minuttet i hvile og stiger ved aktivitet. Hos
sportstrænede personer er hvilepulsen ofte 40-50 og om natten hos 65% helt ned
til 30. Nogle personer er meget følsomme for træningseffekt og disse personer
kan få endnu kraftigere påvirkning af det elektriske system. Hos disse individer
vil man se påvirkning af AV-knuden. Det kan ses på et hjertekardiogram og giver
en forsinket elektrisk impuls ned til hjertets kammer. Lettere grad af
påvirkning af AV-knuden er ufarlig og ses hos 10-15% af elite idrættere. Sværere
grader af påvirkning ses sjældent, men skal altid undersøges af hjertelæge, er
der tegn på hjertesygdom skal der behandles med pacemaker, hvilket normalt ikke
er nødvendigt ved sportsudløst fænomen.
Rytmeforstyrrelse som starter i
hjertes forkammer er hyppige, og kan selvfølgelig også forekomme ved personer
som dyrker idræt. De hyppigste rytmeforstyrrelser hos yngre kaldes
supraventrikulære arytmier og starter ofte i AV-knuden, hos ældre er det mere
almindeligt med atrieflimren som starter i hjertes forkammer. Der er samme
hyppighed af disse rytmeforstyrrelser hos idrætsudøvere som hos andre. Det
drejer som om ufarlige rytmeforstyrrelser, som dog nogen gange kan give
betydelige gener i form af hjertebanken, svimmelhed og nedsat fysisk præstation.
Har man rytmeforstyrrelser bør man undersøges af en hjertelæge for at sikre at
man ikke har en hjertesygdom som udløser rytmeforstyrrelserne. Det kan være
nødvendigt med behandling, og der bør i så fald tages hensyn til at man dyrker
idræt, det er derfor af betydning at hjertelægen har specialviden om idræt.
Rytmeforstyrrelser kan også udgå
fra hjertets kammer. Det hyppigste er at hjerte slår nogle ekstraslag, det sker
hos alle mennesker, og det normale er ca. 200 ekstraslag pr/dg. Ved sportshjerte
ses hyppigere ekstraslag ofte 500-1000 pr/døgn. Længerevarende
rytmeforstyrrelser udgående fra hjertes kammer ses normalt ikke hos raske
personer, men hos elite idrætsudøvere ses ofte rytmeforstyrrelser fra hjertets
kammer på 5-30 sekunder, som led i det almindelige sportshjerte. Længerevarende
rytmeforstyrrelser fra hjertets kammer kan være farligt og skal altid undersøges
at en hjertelæge, og man bør holde pause med sin idræt indtil det er fastslået
om man har en hjertesygdom. Længerevarende rytmeforstyrrelser fra hjertets kammer
kan være en forløbere for hjerteflimmer som leder til hjertestop og evt. død.
Når idrætsudøvere dør under sportsudøvelse skyldes det ofte hjerteflimmer udløst
af en hjertesygdom som ikke er erkendt.
Ud over muskulatur og et
elektrisk system er der i hjerte også nogle klapper som som åbner og lukker
således at blodstrømmen ledes den rigtige vej. Man kan også få sygdomme i
hjertes klapper, både medfødte og erhvervede pga. af f.eks. forkalkning.
Klapsygdomme opdages stort set altid ved at lægen lytter på hjerte med et
stetoskop og hører et mislyd. Hvis der er mistanke om en hjerteklap sygdom, skal
man altid undersøges af en hjertelæge som kan foretage en hjerteskanning. Indtil
undersøgelsen er foretaget bør man afholde sig fra idræt, idet nogle
klapsygdomme kan være alvorlige og kræve at der tages forholdsregler eller måske
kræve behandling med hjerteoperation

Er det farligt at dyrke ekstrem
udholdenhedsidræt ?
I forbindelse med forskellige
former for langvarige ekstreme udholdenhedssport har der fra flere flere sider
været påstået at det er skadeligt ja måske endda farligt for ens helbred. Der er
lavet videnskabelige undersøgelser ved flere tilfælde som mener at de kan påvise
en skade på hjertet. Ved motionscykelløbet "race across the Alps", ved Hawaii
triatlon, ved Boston Maraton og enkelte andre stævner er der foretaget
undersøgelse på deltagerne for at se om der opstår skader på hjertet. der er
dels taget blodprøver for at se om der kommer små skader på hjerte af samme type
som ses ved blodprop i hjerte og dels for at se om der kommer en generelt skade
på hjerte med nedsat pumpefunktion. Blodprøverne er suppleret med
hjerteskanninger for at se på hjertes funktion før og efter præstationen. I alle
undersøgelserne har man konkluderet at der er tegn på skadelig påvirkning af
hjertet. Andre forskere har stillet spørgsmål ved dette bl.a. canadiske
undersøgelser på 100 km "bjergløbere", har ikke kunne påvise samme skadeeffekt.
For at undersøge fænomenet har
jeg sammen med 2 kollegaer undersøgt nogle af deltagerne i EM i triatlon som
foregik i Fredericia i aug. 2003. Vi har både taget blodprøver og udført en
avanceret form for hjertescanning og vores konklusion er at der ikke er nogen
skadepåvirkning på hjertet. Nogle atleter udvikler dog et udtrætning fænomen af
hjertet. Disse resultater gælder dog kun for hjerteraske
personer: Hvis der i ens nærmeste familie er alvorlig hjertesygdom, tilråder vi at få foretaget en hjerteundersøgelse første gang man
planlægger at deltage i en langvarig belastende sportsaktivitet med hård
belastning såsom maraton, triatlon, lange cykelløb som Århus-København osv.
 |
 |
Triatlet for løbet med meget høje hastigheder i
hjertemuskulaturen, ses som violet, lyseblå og blå farvebånd |
Samme atlet efter løbet, der se tydelig udtrætning i
hjertemuskulaturn, med nu grønne farvebånd. Pumpekraften er
tilsyneladene uændret, men hjerte er mindre effektivt. |
|