Korte
Lange
Forbudte
Bjergetapper

Korte Ture

Port Grimaud - Plan de la Tour - Garde Freinet - Port Grimeaud

Turen starter ved pladsens udgang ved rundkørslen. Der køres imod St. Tropez og ca. 100 m fra rundkørslen drejes til højre mod Plan de la Tour. Vejen begynder hurtigt at stige, ved første vejkryds drejes mod højre og efter et par Km med stigning på 4-5% er det højeste punkt nået. Der køres videre ned til byen, nede i byen drejes til venstre og der køres op indtil vejen deler sig, her drejes til venstre mod Vidauban. Der kommer nu en ca. 5 Km lang stigning på 4-7%, gennemsnitsstigning 4,5%. Vel oppe deler vejen sig og der køres ligeud, i retning af Garde Freinet, en flot strækning hvor der køres på en bjerghylde med flot udsigt. I byen drejes til venstre og det gå nu nedad til Grimaud, her kommer en lille stigning på 3-400 m, herefter er det nedad igen, følg vejskiltene efter Port Grimaud.

Der kan køres en variant, hvor man på hjemturen lige efter nedkørslen fra Garde Freinet drejer til højre imod Collobrieres, når man kommer ned til krydset drejer man til venstre og kører op imod Grimaud. Det er denne rute som findes som vedhæftet fil

Turen er ca. 37 km og 525 højdemeter    GardeFreinet.crs    GardeFreinet.kml

 

 

Port Grimaud - Gassin - Ramatuelle -  la Croix Valmer - Port Grimaud

Turen starter ved pladsens udgang ved Port Grimaud. Kør op over broen og ud på vejen til St. Tropez. I den første rundkørslen køres i retning mod le Lavandou (D559). Efter 3-4 Km drejes til venstre imod Gassin, når man har krydset vejen deler den sig og der drejes til højre. Vejen stiger nu 2-2,5 km med 4 hårnålesving, stigning på 5-10%. Oppe ved byen drejes til højre, følg vejen og kør ikke ind imod byen. Kør forbi byen, vejen deler sig, kør lige ud og op ad bakken. Der kommer nu 3-4 korte stigninger på 1-2 km hver og de er relativ stejle, men der er en fantastisk udsigt. Nedkørslen til Ramatuelle er ret så stejl, især de sidste 500 m på 10-12%, så sæt farten ned inden du havner inde i byens trafik af biler og gående turister. Så snart du er nede drejes til venstre ud igennem byporten. Følg vejen ud til rundkørslen og forsæt til højre ned ad bakken på 10%, når vejen deler sig drejes til venstre imod St. Tropez, efter ca. 1 km deler vejen sig igen og der køres til højre. Følg vejen indtil der vises af til la Croix Valmer. der er nu en stigning på ca. 2 km, men med ret beskeden stigning. Stop og nyd udsigten når du er oppe. herefter køres ned til la Croix Valmer. Helt nede er der et lyskryds, kør op bakken mod højre, herefter er det bare at følge vejen hjem.

Turen er ca. 34 km 

Port Grimaud - La Môle - Col du Canadel - Cavalaire sur Mer - Port Grimaud

Turen starter ved pladsens udgang ved Port Grimaud. Kør op over broen og ud på vejen til St. Tropez. I den første rundkørslen køres i retning mod la Londe (N98). Følg vejen ca. 15 km, den er næsten helt flad. Lige efter flyvepladsen ved la Môle drejes imod venstre. Efter et ca. 1 km køres fobi et vandland, og herefter stiger vejen de næste 4-5 km med 5-8%, gennemsnitsstigning på 5,4%. helt oppe er der en fantastisk udsigt over middelhavet over mod Levant øerne. Følg vejen til højre og kør ned til byen. her drejes til venstre og vejen følger nu kysten. Det er en fantastisk flot tur, men med mange korte seje stigninger. det meste af vejen har cykelsti i den ene side. Ind i gennem Cavalaire sur Mer er der ofte en del trafik, følg vejen mod St. Tropez, den sidste stigning er op til la Croix Valmer, herefter går det nedad hjem imod campingpladsen.

Turen er ca. 48 km og 490 højdemeter    ColCanadel.crs    ColCanadel.kml